INTRODUCTION ROUND PPL !

lets all introduce ourselves, where we live, hobbies etc :)

like this we'll have a better connection to each other and be more informed about whats going on in the fruity world of Denmark !

8191661677?profile=original

mit navn er sanna (find mig på facebook under 'sanna banna')

jeg er 23 år og bor på vesterbro i københavn. jeg bor sammen med en pige som spiser en konventionel kost, hvilket ikke umiddelbart går mig på, men min drømme situation ville bestemt være hvis jeg boede med en veganer, der har rå tendenser, ligesom mig selv.

jeg jobber i helsemin på vesterbrogade hver lørdag, så hvis nogen af jer er i nærheden så kom endeligt ind og sig hej ! :)

jeg har studeret fransk på uni det seneste år, noget jeg dog har besluttet mig for ikke at fortsætte med af forskellige grunde. jeg regner med at starte på sygeplejerske studiet til næste vinter (2013)

jeg startede en gourmet rå kost i januar, hvorefter jeg blev introduceret til 811 igennem freelee's youtube channel i februar. jeg har været overvejende veganer i 6måneder, men kun hundrede procent i to måneder (og jeg vil aldrig se tilbage, dét er sikkert)

jeg går selfølgeligt til stadighed igennem en hel del detox, og mine fremskridt varierer meget fra uge til uge. så ejg kan ikke komme med nogle solstråle historier endnu, men jeg er meget afklaret med at jeg må give min nye livsstil en rum tid inden at jeg begynder at lave regnskab.

jeg løber og cykler til daglig, og er begyndt på en 1måneds bikram session, hvorefter jeg vil vedligeholde min yoga interesser hjemme på stuegulvet.

jeg skal ikke til WFF i år, men vil uden tvivl være der i 2013!

jeg glæder mig meget til at høre mere om hvem i er, og forhåbentligt mødes vi i løbet af sommeren til en lækker picnic :)

You need to be a member of The Frugivore Diet to add comments!

Join The Frugivore Diet

Email me when people reply –

Replies

  • Mit navn er Emil og jeg er 22. Jeg bor på østerbro i ryparken. I vinteren 2011/12 rejste jeg til Indien hvor jeg startede med at spise vegetarisk. Hovedsagligt inspireret af nogle få venner og på det tidspunkt på grund af miljømessige argumenter. Dette var en meget let overgang da jeg havde smidt stort set alt bagage ved at rejse og fordi at Indien er et meget vegetarisk land. prøvede en lille smule kød her og der men til sidst var jeg på ingen måde tiltrukket af det og gik fuld vegetar. Dette var en hel ny verden og jeg udforskede derfor andre sider end kun den miljømessige side. Dette ledte mig til at intresere mig for sundhed. Da jeg kom hjem prøvede jeg at få hele sundhedsbilledet til at give mening men det viste sig at være en meget mere kompliceret sag end man lige havde forstillet sig og inden længe havde jeg brugt en masse penge på alle mulige supplementer. Havde på dette tidspunkt indset at rawfood var det mest logiske men det virkede som en umulig diæt hvor man skulle tilberede hele dagen lang. Dog var jeg heldig kort efter at falde over Doug Graham's bog som med det samme fik det hele til at falde på plads og jeg blev raw vegan overnight og smed alle de suplementer ud jeg lige havde spildt en helvedes masse penge på, dog gav sundhed for første gang mening og ikke isoleret men i en helhed. Virkede som om jeg virkelig havde fundet noget sandhed jeg kunne leve og handle efter og ikke kun snakke om. Sådan har jeg det stadig idag et halvt år efter :)

    Fortiden arbejder jeg som pædagogmedhjælper i en idrætsbørnehave og bruger en masse energi på dette. Elsker det! Børn er fantastiske. Dog føler jeg ikke det er min vej langsigtigt. Derfor er jeg også lidt i en fase hvor jeg skal finde en vej i livet der passer ind med min livstil! (og lad det for gudskyld aldrig blive omvendt). Dog prøver jeg at tage det roligt og nyde nuet.

    Min fritid bruger jeg generelt på motion. Her i vinteren har det kun været crossfit men har virkelig en trang til at finde nye spændende, udfordrende og underholdende måder at bevæge mig på. Dyrkede en smule yoga i efteråret hvilket jeg virkelig blev vild med men det kom på standby over vinteren og er stadig stiv som et bræt :(

    Ellers har jeg bare brugt en masse energi til at få det her frugtprojekt op at køre hvilket har været intet mindre end en fantastisk rejse hvor jeg har lært min krop bedre at kende end jeg nogensinde havde håbet på. Dette har gjort at jeg har distanceret mig en del fra mange af mine gamle venner efter som der ind til vidre ikke har været en eneste med interesse i hvad jeg har haft gang i og socialisering ofte har resulteret i adfærd jeg ikke finder opbyggende men tværtimod destuktivt hvilke jeg virkelig har mistet alt lyst til at være en del af. Fra nu af er det kun fremad! Mine tætteste relationer har derfor været det simple forhold man har med børn.

    Jeg er dog kommet til et punkt hvor det går op for mig at der er andre unge i københavn der tænker af samme veje som mig. Så jeg er meget frisk på at mødes med andre der Rå veganere i københavnsområdet og blive inspireret over hvordan i får det hele til at hænge sammen i dette komplet skøre samfund?

    • Hej Emil, og velkommen i gruppen. 

      God introduktion, super fedt at du er havnet her iblandt nutidens vigtigste aktivister. :)

      Vi mødes tit nogle stykker i Københavnergruppen (mindst 1-2 gange pr. måned i snit, gerne mere), og er bl.a. ved at opstarte en foreningen kaldet "Fruit People", der skal promovere en frugtbasere kost, med veganisme som etisk grundlag. Idéen er at Fruit People på sigt skal kunne  danne rammen for en masse arbejde og aktivisme, man kan basere hele sit liv på. Hvis du tænker i de baner, og godt kunne tænke dig at rykke ved Folkebevistheden, vil jeg anbefale dig at komme til vores møder. Næste møde er søndag d. 24/2 kl 11:00 på Øster Farimagsgade 5. Like os evt. på Facebook!

      Håber vi mødes!

    • Hej Jonas!

      Det er en overaskende nyhed! Fedt at høre at der er noget aktivitet i københavn! Mit indtryk var at  der ikke skete så meget socialt blandt de rå veganere. Fruit People lyder virkelig spændende. En ting er sikkert og det er at jeg er helt frisk på at sprede frugtbudskabet! Så der er ingen tvivl om at jeg er der på søndag!

  • Hej folk! :)

    Jeg har været veganer siden 26 januar 2012, hoppede direkte på den her livsstil med det samme da det gik HELT op for mig at jeg bare ikke kunne fortsætte med at spise kød. Jeg vidste ikke noget om hvordan man var veganer, og var heldig nok til at 80/10/10 var noget af det første jeg stødte på, og klart det der gav mest mening! :D

    Jeg er vokset op med en mor, der altid har sagt ting som:

     - Vi skal være god ved dyrene, for de har ikke selv valgt at være hos os

    Og

    - Hvis jeg ikke havde børn ville jeg være vegetar

    Så tanken om at være vegetar har egentlig ligget og summet i mit hoved de sidste par år, men hvor jeg ikke har haft viden til at gøre det. 

    Sidste efterår startede jeg på grundforløbet til dyrepasser, og ironisk nok var det min omgang på landbrugsskolen, der fik mig til helt at forstå at jeg ALDRIG kan spise kød igen. Jeg har set forfærdelige ting derude.. En so der blev skudt med boltpistol og fik skåret halsen over og blev obduceret så vi kunne lære om grisens indre MIDT FORAN BÅDE HESTE, KØER OG DE ANDRE GRISE PÅ STALDGULVET! Jeg har skåret grislinger op med samme formål, lært at bruge en boltpistol og været med på et malkekursus. Og for søren hvor var de stakkels køer kede af det! De blev passet efter alle kunstens regler - havde en stor løsdrift, fik massere stråfoder og kom udenfor når det var muligt for vejret, men hvis man så dem i øjnene var der ikke noget at diskutere. Det var køer som var RIGTIG kede af det. Jeg så de stakkels dagsgamle kalve, der var blevet fjernet fra deres mødre og fik at vide at det var helt normalt hvis en ko ikke ville lægge mælken ned i yveret i 1-2 uger efter hendes kalv var blevet taget fra hende, pga sorg. Og oplevelsen af, at hvis en ko var "besværlig" sender man hende bare til slagtning, i stedet for at prøve stille og roligt at lære hende hvordan man ønsker hun skal opføre sig... At være så ligeglad med et liv.. 

    Alligevel var det først da en af vores lærere - som også er øko bonde - viste os dokumentaren Home at det virkelig sev ind hvad det er vi har gang i. Efter vi så den video en torsdag eftermiddag har jeg ikke rørt kød. 

    Og min krop elsker det. :) 

    Jeg har haft et stort slip her i sommerferien, i kan læse om det på min blog hvis i vil. Men nu glæder jeg mig virkelig til at komme tilbage til den fantastiske måde at leve på. :)

    Jeg kunne virkelig godt tænke mig at få nogle danske venner der spiser som mig selv. :) Så skriv endelig gerne! Her er min mail, hvis jeg er svær at fange her: amalielimborg@yahoo.dk

    Jeg er også altid frisk på at mødes med jer folk. :) 

    • Wow, det lyder som en hård omgang at skulle opleve sådanne ting som dyrepasser.  Fantastisk at du fandt frem til at det var rigtigt ikke at spise dyr i sådanne omgivelser! Med din baggrund kan du hurtigt afdække sandheden, og fjerne den fejlopfattelser mange folk har eksempelvis om hvordan "dyrene i Danmark har det bedre end andre steder", og andre lignende argumenter folk bruger for at begrunde deres kødspisning. :)

      Kender du rawfooddenmark? Det er en hjmmeside hvor der er ekstremt mange danskere der spiser 80-10-10.  Vi har et rigtigt godt fællesskab i København, og mødes tit, så hvis du tager her forbi vil du være velkommen til at deltage i vores arrangementer tror jeg. :)

    • Det var også en ret underlig oplevelse. Jeg havde jo mest regnet med at skulle passe heste, men det var åbenbart ikke en sipperat linie alligevel. :/ De havde både pelskaniner og laboratorie dyr på skolen, og man kunne ikke melde sig af nogle af dem. (der blev dog ikke udført forsøg på lab dyrene, men de blev holdt under præcis samme forhold for at de, der senere skulle arbejde med dem kunne få et realistisk billede)

      Nej den kendte jeg egentlig ikke. :) Men jeg vil da lige kigge rundt på den! Det kunne være super hyggeligt hvis jeg må være med en gang imellem.

  • Hej allesammen :-)

    Jeg hedder Leslie Maciel, bor på Vesterbro. Jeg er oprindeligt fra Bolivia Sydamerika. Men har boet her det meste af mit liv. Jeg fyldte 32 den 29 Maj. :-)
    Som sagt så bor jeg på vesterbro, sammen med min lillebror og hans datter (5-9 ordning) på halvandet år. De spiser konventionel dansk mad (cooked cooked and a whole lotta cooked food) min lillebror spiser dog meget fast food :-(...

    Jeg synes ikke det er så svært, især ikke når jeg minder mig selv om hvor jeg kom fra, før jeg blev introduceret for 811 livsstilen. Kan vi sige underærneret på frugtsukker, emotionelle rutsjebaneture flere gange i løbet af dagen på et tidspunkt, angst, søvnløshed og listen er laaang...:-)

    Jeg startede med at være Gourmet raw, da jeg mødte ejeren af en gourmet raw deli her på vesterbro. Han ændrede gradvist mit liv. Det var i 2011...første gang han serverede en ret og en juice for mig, kunne jeg bare mærke hvor meget min krop hungrede efter mere...og da jeg besluttede mig for a go all in...så var der ingen vej tilbage-det skulle senere vise sig sværere end bare sådan:-)- efter nogle måneder på Gourmet Raw fik jeg en set back der varede 2-3 uger med en vægtforøgning på 5-6 kg (ufatteligt) og da jeg en af de aftener så YT så fandt jeg Freelee og Durianrider...til at starte med syntes jeg at det virkede totalt uoverskueligt med alt det sukker og i min totale ignorance skubbede jeg det lidt til side..Freelee, hendes humør, energi og livssmod trak mig hurtigt tilbage og jeg er igang nu med at læse Dr D. Grahams bog som nærmest virker som the missing link til mig...Jeg har haft en hurtig overgang til LFRV over de sidste 3 uger. men efter 7 dages penicillin så har jeg lige oprettet en account hos Cronometer og jeg er nu på min fjerde dag. dvs uden medicin:-)

    Well dette her blev lige lovligt langt, det håber jeg i kan fordøje:-)

    Jeg arbejder som frisør, stylist og makeup artist sammen med min mor i en familievirksomhed. Vi er pt igang med at flytte adresse , men bliver stadigvæk på Vesterbro.

    Derudover så er jeg aktiv i Occupy regiet og deltager jævnligt i fredelige demonstrationer samt lignende aktiviteter og prøver også at være der for mit nærmiljø.

    Jeg elsker at løbe-især rundt om søerne, men efter medicin og nu ny livsstil, så kan jeg godt mærke at jeg detox'er for vildt! jeg skal også lige vænne mig til "graviditetsmaven" og trætheden...Men jeg tror og er overbevist om at jeg skal holde ud:-) hvis I har haft eller har lignende symptomer-do share.

    !000 tak for jeres tid til at læse dette. Jeg er så glad for jeg ikke er den eneste i DK der eeeeelsker frugter..Mmmmmm Datorade til morgenmad og 11 bananer i en smoothie før..Yummy:-) hello store mave:-)

    Kys herfra,Les

  • hej maria ! jeg har godt set din blog, så jeg ved 'lidt' hvem du er allerede !

    løber du i vibram fivefingers? jeg har lige fået et par, men kan ikk finde ud af hvordan det er bedst at starte op, når jeg aldrig har løbet forfodsløb før. måske du har en idé? :)

    held og lykke med eksaminer !

    • Har selv løbet en smule forfodsløb dog i en inov8 sko så ikke helt som vibram sko. Jeg lærte hurtigt at måden at starte på er at løbe meget korte distancer i starten ind til dine muskler bliver stærke nok til den nye løbe teknik. I starten efter at ha løbet en tur på 5-6 kilometer kunne jeg knap nok gå i flere dage.

      Men ja det er et helt år siden du har spurgt så du har sikkert fået lidt erfaring siden da :)

  • Hej Sanna, fedt udspil - Her er mit indlæg.

    Mit navn er Jonas, jeg bliver 24 år om et par dage, og bor på Nørrebro, hvor jeg har boet siden jeg flyttede hjemme fra som 19-årig. Jeg bor alene for tiden, hvilket har gjort det relativt nemt for mig at starte på den her livsstil. 

    Jeg studerer økonomi på Københavns Universitet, og er begyndt at læse på min kandidat. Personligt har jeg et meget ambivalent forhold til økonomi, men jeg har besluttet mig at læse videre for bedre at kunne være en kritisk røst, imod mange af de teorier jeg selv føler, har en negativ indflydelse på verden. Jeg har netop skrevet omkring fjernelse af moms på frugt og grønt, og har fundet frem til, at det overordnet samfundsmæssigt helt bestemt kan betale sig at gøre, så forhåbentligt kan jeg også bringe lidt positive forandringer til verden på denne måde. :) 

    Jeg arbejder på Københavns Universitet som undervisningsassistent i faget datamatik, og vejleder en gang imellem ved siden af dette studerende med IT-problemer. Herudover arbejder jeg frivilligt et par gange om ugen på en Sudbury skole nær Roskilde med børn i alderen 5-16 år .

    Jeg har været vegetar siden Februar 2010, og blev veganer om sommeren i 2011. Så fandt jeg nogle videoer af Durianrider på Youtube i oktober, og har siden efterårsferien spist 80/10/10 style. Mit ønske er at være rå 100 % af tiden, men grundet mit anden store ambition, at spise 100 % økologisk, og mit relativt stramme budget, har jeg måtte spise økologisk ris/kartofler/quinoa til 1 måltid om dagen. 

    Herudover drikker jeg aldrig alkohol, ryger ikke, og bruger intet salt i min mad. Salten var nok den største "synd" for mit vedkommende, da jeg er vokset op med en kost bestående mest af traditionel dansk mad og italiensk mad, hvor saltbøssen altid var i nærheden "til at give smag". Jeg besluttede mig for at droppe salten her i oktober, hvilket jeg kan melde, har været meget nemmere at gøre, end jeg havde forventet. 

    Jeg cykler et par kilometer om dagen i gennemsnit, og har planner om at starte med at løbe her til sommer. Jeg har også nogle håndvægte jeg træner med nu og da, med ambition om at vise, at man ikke behøver kød for at bygge muskler. Derudover læser jeg meget ved siden af mit studie, og har lige læst "World Peace Diet", der varmt kan anbefales.

    Jeg skal desværre hverken til Woodstock Fruit Festival eller Fresh Food Festival i år, men vil spare op til begge så jeg kan deltage næste år.

    Jeg er altid frisk på at mødes med andre, og er bl.a. medlem af Couchsurfing, hvorfra jeg har haft en del gæster der har overnattet et par nætter hos mig, de sidste tre år. Det kan varmt anbefales at benytte siden hvis man ønsker en billigere og federe rejse, eller er interesseret i at møde nye spændende individer. :)

This reply was deleted.